VIDSTE DU

Lidt sjov og nyttig information om Singapore. Vidste du, at i Singapore…

 

-er singlish det lokale engelsk og kan sammenlignes med pidgin engelsk, som kendes fra Caribien.

-er engelsk hovedsproget, efterfulgt af mandarin, malaysisk, tamil og indisk.

 

-er mere end 147 danske virksomheder aktive og/eller repræsenteret på markedet.

 

-er salg af tyggegummi forbudt, men i dag må man godt tygge tyggegummi, og indføre et par få pakker til eget forbrug.

 

-er der ca. 1.000.000 udlændinge med fast arbejds/opholdstilladelse, ud af landets godt 4,7 mio. indbyggere.

 

-er det skik, at man efterlader sine sko uden for huset, før man går ind, med mindre andet siges. Dette kommer fra troen om, at et hjem anses for noget helligt og ingen dårlig indflydelse må komme ind i huset. Så hvis man har sko på i et hjem, kan man risikere at dårlig indflydelse udefra kommer ind i huset.

 

-er det forbudt at transportere den (ildelugtende) frugt durian i metroen eller i busser.

-bruges det britiske færdselssystem og der køres derfor i venstre side - så husk at kigge til den rigtige side, når du krydser vejen.

-er spytning på offentlige steder en forseelse, der kan give en bøde på SG$1.000 for første forseelse og SG$2.000 for gentagende overtrædelser.

-er det en lovovertrædelse ikke at trække ud i offentlige toiletter efter brug. Bliver man dømt, kan man få en bøde på op til SG$150 for første forseelse, SG$500 for anden forseelse og SG$1.000 for efterfølgende forseelser.

-er det forbudt at stå på toiletbrættet på offentlige toiletter, hvorfor der ofte er opsat skilte, der viser fødder på et toiletbræt med et stort rødt kryds over.

-tages indsmugling, brug og besiddelse af stoffer MEGET alvorligt. Der er obligatorisk dødsstraf for dem, der dømmes for smugling, fremstilling, import/eksport af mere end: 15g heroin, 30g kokain, 30g morfin, 500g hash/cannabis, 200g cannabis resin eller 1.2kg opium. Besiddelse af ovenstående anses for at være tilstrækkeligt bevis for forsøg på smugling. Uautoriseret brug af stoffer kan resultere i straf på op til 10 år, en bøde på SG$20.000 eller begge.

-risikerer man en bøde på SG$50, hvis man krydser en gade inden for 50 meter fra en fodgængerovergang. 

-kan man få en bøde på op til SG$1.000, hvis man smider affald på gaden eller i naturen. Gentagende forseelser kan give bøder på optil SG$2.000 og kan føre til idømmelse af samfundstjeneste (eks. rydde affald op på offentlige steder).

 

 

LANDEFAKTA SINGAPORE

Geografi

Hovedstad

Singapore

Areal

707 km2, lidt større end Bornholm

Indbyggertal

4,84 mio. (2008)

Befolkningsvækst pr. år

5,5% (2008)

Befolkning

Kinesere 75%, malajer 14%, indere 9%, andre 3%

Sprog

Malaysisk, engelsk, kinesisk (mandarin) og tamil er de officielle sprog. Engelsk anvendes i den offentlige administration og som arbejdssprog generelt.

Religion

Buddhisme og taoisme 51%, islam 15%, kristendom 15% og hinduisme 4%


 

Lav din egen hjemmeside med mono.net